fredag den 21. november 2014

Campingferie Kroatien 2012

Dagbog sommer 2012


Lørdag den 23.6

Der var afgang kl. 05.30 og alle, Sigrid 5, Asta 9, Winnie og Keld, var i højt humør. Den første time gik med at være stille og eftertænksom og efter rationalisere om vi havde husket det hele.
Børnene var lysvågne og spændte på turen, der ventede forude. Der var blevet lagt op til at de kunne sove videre i bilen, men de syntes det var for spændende og spiste en sandwich sammen med Winnie og jeg, inden vi skulle have morgenmad lige syd for Hamborg.
Straks da vi var kommet på den Fynske motorvej ved Odense, hørte vi en mærkelig og irriterende lyd omme fra bagagerummet. En lyd som kom og gik. Det gav anledning til en del snak om hvad det kunne være, og ville ved den næste pause prøve at fjerne lyden.




Pausen kom på Harburger Berge syd for Hamborg, hvor vi fik morgenmad. Jeg åbnede bagage rummet og prøvede at om organisere møblerne og ved at spænde dem fast for, at se om det kunne løse problemet.
Straks efter vi forlod rastepladsen og kom på motorvejen igen, begyndte den samme lyd igen fra bagage rummet. Endnu en gang gik detektiv arbejdet i gang og vi snakkede om hvad det kunne være.. Efter yderligere tre timers kørsel holdt vi pause igen ved Magdeburg ved 14 tiden. Endnu en gang prøvede jeg at flytte rundt på tingene i bagage rummet i håb om det ville løse problemet.
Der opstod endnu et problem i dag. Døren i campingvognen kunne ikke låses op. Det betød at hver gang vi skulle ind i vognen, måtte jeg tage tingene ud af campingvognen ved serviceklappen, omme bagved og sende skiftevis Sigrid og Asta ind den vej, for at åbne døren.




Asta på vej ind ad serviceklappen for at åbne døren.


Igen på farten og ude på motorvejen...... så vendte lyden tilbage igen og det samme gjorde vores snak om hvad det kunne være. Vi tænkte om det kunne være noget med bilen eller campingvognen. Måske noget som ville få store konsekvenser, hvis ikke der blev gjort noget  i tide. Samtidig tænkte vi, at det var en banal ting og at vi ikke skulle gå fuldstændig i sort og have assistance.
Da det blev tid til at finde et sted at overnatte søgte Winnie efter en nærliggende campingplads på GPS en. Svaret blev Camping Waldnaab ved Neustadt, ca. 100 km nord for Regensburg.



Skiltet som viste os vejen.

Pladsen lignede ikke noget specielt da vi ankom. Vi blev mødt af en Tysker, som var fastligger og stedfortræder for campingfatter, og guidet til et lille hjørne af pladsen, som var forbeholdt transit camping. Området så ikke særlig velholdt ud. Græsset var højt og der stod to gamle udtjente campingvogne, som havde set bedre ud. Det var det smukkeste vejr med 22 grader kl. 19, så det var gode forhold til at spise sin aftens mad ude.
Vi betalte straks for overnatningen, sølle 12 euro for os alle inkl. strøm.
Winnie gik ud for at sondere området og kom smilende tilbage. Hun bad os andre om, at følge med hende rundt om hækken. Lige bag ved hækken viste der sig, at være en rigtig lækker lille perle af en flot anlagt swimmingpool, som stod i skarp kontrast til resten af pladsen. Pigerne fandt straks deres badetøj frem og gik i poolen.


Sigrid & Asta i paradis efter en lang dag

Jeg kørte ind til byen og handlede i et supermarked til dagen derpå, bla. morgenbrød.
Døren i campingvognen fik jeg efterset og smurt med noget silikone spray som jeg havde. Jeg samlede dørgreb og cylinder igen og monterede det hele i døren og problemet var løst.
Vi fik lavet noget mad og hyggede os på denne dejlige sommeraften, inden vi alle gik i seng ved 22 tiden.

Campingferie Kroatien 2014

Kroatien 2014




Vi var heldige at kunne køre afsted torsdag eftermiddag. Så fik vi lige et lille forspring inden     skoleferien startede fredag. I år havde vi valgt at købe en ældre camplet til sommerferien i stedet for at tage campingvognen med. Sidste år blev vi lidt trætte af at slæbe det store "skrummel" så langt! Det her var lidt et forsøg. Kunne vi to halvgamle campister "nedgradere" den komfort, vi var blevet vant til? Kunne vi sove ordentligt?


Pigerne syntes, det var super hyggeligt med campletten. De har camperet meget i telt som små, men vores erfaringer med teltvogn ligger 10 år tilbage, så det kan de ikke huske.


Aftensmadspause . I år er vi kun 4  afsted. Asta Marie på 11, Sigrid på 8 og de to gamle.... Drengene er ikke så interesserede mere, så de blev hjemme for at passe hus og dyr.


Vi havde første overnatning på "Böhmeschlucht Camping" på Lünebuger Heide. Det var en hyggelig plads med utroligt venlig betjening.Men den lå, som navnet antyder, nede i en slugt, så der var ret koldt og fugtigt, da vi ankom ved 21-tiden. Og så lugtede der meget af kolort :-)



Vi fik en god nats søvn. Vi lå overraskende godt i campletten. Vi havde skiftet den originale madras ud med nye skummadrasser og vores 10 cm tykke trykaflastende topmadras fra campingvognen ovenpå. Det fungerede overraskende godt.


Næste morgen havde vi haft besøg af mus, der havde "stjålet" redemateriale ved at gnave i et håndklæde, der lå hen over køkkenet :-)


Klar til en lang dag på autobahn. Ferie er herligt.....


Frokost mellem Magdeburg og Leipzig. Vi kører altid den østlige rute i Tyskland. I Hannover drejer
vi over mod Magdeburg og kører så sydpå over , Halle, Hof, Leipzig,  Regensburg og Passau. I år fortrød vi dog vores valg. af rute.           
                                                                                                      

Vi røg ind i en massiv kø ved Leipzig og det viste sig at udfletningen, hvor man forlader A14 for at køre mod Regensburg af A9, var lukket, hvilket betød af vi måtte hele vejen først nord om byen og derefter syd om fo at komme over på A9. Det forsinkede os en del og betød, at vi ikke nåede Camping Almtal ved Wels i Østrig, som ellers var vores mål.


Heldigvis kom vi i tanke om en plads mellem Regensburg og Passau, som vi havde benyttet i 2010.


Og de havde også schnitzler og fadøl i restauranten - omend de ikke var helt så gode, som på Almtal.....


Vores "nye" gamle feriebolig på Bavaria Kur-Sport Camping ved Eging am See.....



Juhuu.... Så blev det Østrig og bjerge. SÅ begynder ferien for alvor.... Asta Marie nyder sin mad:-)


Og Sigrid spiller fandango - humøret er i top :-)



I dag gik det helt glat igennem Østrig og Slovenien, så allerede midt på eftermiddagen var vi i Zagreb. Vi holdt en hyggelig pause på en café på rastepladsen "Plitvice" ved Zagreb. Her ligger også et motel og en campingplads. Det er et sjovt sted, der engang har været et fancy feriested, men nu er noget ramponeret. Før lå det ved en landevej, men efter at motorvejen kom, er det nok kun attraktivt som et hurtigt stop undervejs. Men der er både restauant og stor café og der er en meget autentisk, kroatisk stemning, så vi følte virkelig at NU var vi snart fremme.


Hyggelig feriestemning....


Læg mærke til Sigrids strømpebukser. Indtil nu havde det ikke været særligt varmt, men nu måtte vi finde shorts frem og smide strømpebukserne - skønt!


Kroatisk tunnel......




Ca kl. 17.30 ankom vi til Camping Adiatic ved Primosten, ca 30 km nord for Split. Her har vi været mange gange men denne gang skulle vi være sammen med Kelds bror og svigerinde, der havde været her nogle dage allerede.



Adriatic er en af vores favoritpladser i Kroatien. Den har den skønneste strand, det klareste vand og rigtig gode sanitære forhold. Og så ligger den rigtig smukt med udsigt til vandet fra de fleste pladser. 



Pladsens supermarked, som er forholdsvis stort og velassorteret, men også ret dyrt.


Vi fik en plads ret tæt på stranden og lige overfor Kelds bror og svigerinde, der havde den smukkeste plads i første parket til stranden. Vi blev modtaget med middag nede på stranden og sad og spiste med solnedgangen ned over havet. Det var den skønneste start på ferien, man kunne ønske sig.


Der slappes af på første rigtige feriedag.



Vores "camp"


Så er der Karlovacko i skyggen på stranden:-)



Vi tog på en tur ind til Sibenik. Den har vi - underligt nok - aldrig besøgt. Hold da op den by er fuld af trapper :-)




Der traskes opad og opad.



Foran kirken.....



Smalle, hyggelige gader....




Der var børnefestival i byen.



Adriatic er en velplejet og smuk plads.


Med flotte, moderne toiletbygninger.


Tennisbane og fodboldbane.


Udendørs opvaskemulighed med den mest fantastiske udsigt ned over pladsen til havet.


Udendørs håndvaske.


Og indendørs.....



Og stranden, der er fantastisk.....


Asta læsehest......


Vi var selvfølgelig en tur inde i Primosten, der ligger 2 km fra campingpladsen......



Fadølpå havnen.....





Strandhygge......


Og endnu en øl på stranden. Der blev hygget igennem :-)


Morgenmad.....


Asta Marie er en rigtig vandhund. Når hun ikke læser, er hun at finde under vandet :-)


Lillepige i solnedgangen........


Der samarbejdes om aftensmaden - her krydres makreller, som vi købte til ingen penge i Plödine i Sibenik. 20 kuna for 4 store fisk.....


Her kommer mutter med flødekartoflerne :-)



Som skal på grillen....


Det tager jo tid, så man kan lige så godt gøre sig det behageligt med et glas kold hvidvin......



Så placeres makrellerne på grillen :-)


Og de skal passes om hyggeligt.......


Brormand og brormand i solnedgangen - mere idyllisk kan det da ikke blive ;-)


Så er der mad.....



Fjollet ferieselfie med salatskål i forgrunden :-) Jeg har vist siddet for meget,så dobbelthagen har skygget for halsen :-)


Denne del af stranden er klippefyldt. Men længere henne er der de fineste, hvide småsten...


Efter 5 skønne dage på Adiatic gik turen videre sydpå til vores elskede Prapratno på halvøen Peljesac ca 50 km nord for Dubrovnik.


Vi holder frokostpause i Omis.


Så er lejren etableret på Prapratno. Men der mangler noget. Vores skønne "Prapratno-venner" Klaus og Tina og deres dejlige børn Emma og Felix kommer desværre ikke i år..... Det føles noget tomt, for vi har været sammen på Prapratno de sidste 5-6 år....


Pigerne insisterede på endnu en bestigning af "vores" bjerg på Prapratno.


De blå pile, der viser vej....


Opad det går....



Den mest fantastiske udsigt.... I baggrunden ses Ston med muren og saltpanderne....


Turen giver skrammer for der er ingen sti og masser af klipper og stridt krat.


Utroligt, at der kan gro blomster her....



Pigerne kigger ned til mor, der vinker fra campingpladsen. Et træls knæ var ikke lige gearet til bjergbestigning....


Der klatres....


Pyh, hvor de sveder....


Denne top-tung brig 
vandt slovenerne i sommeren 1998 
Majda-roman BITENC 
sti spores sommeren 2000
Fra google translate.


Der hviles ud på toppen.....



Og så går det nedad igen...


Lækker fyr.......


Øen Mljet i baggrunden....


Fjollede tøser...,. Under dem den skønne sandstrand ved campingpladsen.....


Adonis på bjerget......



Det går hurtigere nedad.....


Beskidte fødder :-)


Og belønningen efter strabadserne.....


Der laves aftensmad. Vi spiser ret simpel, men lækker mad med de lokale råvarer, der er friske og lækre: Fisk, kylling og fremfor alt - solmodne bøf tomater, der kan tilberedes på utallige måder...



Vi tilbringer altid en dag ude på klipperne, hvor vi kan være helt os selv og bade nøgne....






Smuk lille badenymfe....


Og endnu en....


Havmanden stiger op af havet.....


Vores piger er super seje til at springe fra klipperne.....


Pigerne elsker sandstranden med det lave, lune vand. Super børnevenligt....



De tilbringer mange timer med at lege i vandet...


Efter 5 dage på Prapratno kørte vi lidt længere nord på på Peljesac til den lille by Trpanj på østkysten af Peljesac. Herfra sejler der færge til Plöce på fastlandet.


Vi fik en plads helt ned til vandet på Camping Vrila - en lille, familieejet plads, der lå i vandkanten....


Udsigten fra vores plads.....


Stranden, der var med klipper og småsten...


Morgenmad under palmerne....


Næste dag regnede det hele formiddagen og det forblev gråt. Det er helt uhørt i Kroatien. I det hele taget var vejret i år helt usædvanligt ustadigt.



Vi gik en tur ind til byen langs vandet....



Is skal der til....


Trpanj er en hyggelig lille ferieby. Der var en del private ferielejligheder og derfor også en del turister, men slet ikke noget, der kommer i nærheden af de store feriesteder. Her er fred og ro og autentisk kroatisk stemning...


Her ses en guldsjakal. Jeg havde researchet lidt på forhånd og vidste, at guldsjakalen lever i bjergene lige over pladsen og at man hørte dem hyle hver aften. Men jeg havde glemt at fortælle Keld om det. Så da de startede koncerten den første aften, troede han ikke på mig... Det lød som ulvesang og som om, de var meget tæt på....


Stranden ved campingpladsen....


Efter et par dage på Vrila måtte vi sande at vores piger - og især den ældste - er blevet for stor til mange dage på helt enkle pladser. Da vi kom til Vrila gik hun helt ned i kadence og ville helst bare ligge i sovekabinen og læse og se film på computeren. Det syntes vi ikke, var en god ferie for hende, så vi holdt familieråd og spurgte pigerne, hvad de kunne ønske sig, hvis de helt selv kunne bestemme.
LANTERNA lød det enstemmige svar. Okay - man har et standpunkt til man tager et nyt og børnene skal jo også have indflydelse :-) så vi pakkede "sydfrugterne" og satte kursen norpå. Det var en lang tur, men også meget smuk. Her holder vi frokostpause på rastepladsen "Krka", ved Sibenik, hvor der er udsigt over Krka-flodesn udløb i havet og indsejlingen til nationalparken "Krka".




Vi ankom til Lanterna ved 20-tiden. Pyh, det var noget af et kulturchok. At komme fra en lille, primitiv og meget lokal plads, til en kæmpestor "tivoliplads" med mennesker overalt, var noget af en omvæltning. Vi kom lige på det tidspunkt, hvor alle folk vandrede rundt på jagt efter aftenens underholdning. Jeg gik faktisk lidt i panik og sagde til Keld: "det holder jeg ikke ud". De havde lavet forbud mod at køre ind på pladsen og selv finde sig en plads, så vi måtte vælge et område og fik så tildelt en plads. Vi kørte ind og så på den. Og da gik jeg da helt i baglås. Det var en lille bitte parcel midt i en enorm hollandsk teltlejr. Der var fyldt med børn, der spillede forbold imellem telte og vogne. Jeg var parat til at køre et andet sted hen. Vi kørte igen op til receptionen. Her var Keld smart, for han valgte "proforma" en plads i vores yndlingsområde og med den i hånden, kunne vi køre ind igen og selv finde en plads:-) Vi fik stillet op, men vi havde valgt en meget ujævn plads og det er ikke godt med camplet, så det lignede det skæve tårn i Pisa :-)
Næste dag fandt vi en rigtig dejlig plads, der lå højt med udsigt til vandet. Vi boede i område C lige ved toiletbygning 15. Det er en dejlig rolig del af pladsen med god plads og dejlig udsigt.


Mor-datter-hygge ved poolen...


Væske skal der til i varmen...


Pool-prinsesse.


Nu var børnene vågnet helt op igen og de var i den syvende himmel... Og vi må erkende, at vi faktisk nød at være på Lanterna - dels fordi børnene var så glade. Og så ER det jo en dejlig plads, der ligger skønt. Man har mulighed for at finde rolige steder væk fra larm og tummel, men samtidig kan børnene boltre sig....



Endnu en poolprinsesse/akrobat



Vi har et absolut favoritsted, når vi er på Lanterna. Vi kører ud til feriecenteret og fyrtårnet. Her er der fantastiske klipper at bade fra, lækkert klart vand og smuk udsigt....






Is i skyggen af bagsmækken ude ved fyrtårnet....


Der læses ved børnepoolen....


Flere steder i bugten var der kæmpe store vandlegepladser. De kostede lidt at benytte, men det var egentlig ikke meget. Først fik pigerne et par timer inde i bugten ved strandbaren - hvilket gav forældrene mulighed for et glas kølig hvidvin i skyggen med udsigt til de søde børns anstrengelser :-)






Et andet favoritsted er stranden i område K. Her er fredeligt og ikke ret mange mennesker.



Vi gik en tur inde i Novigrad....



Her er vi også ved stranden i område K, hvor pigerne fik en hel eftermiddag på vandlegepladsen...


5 timer blev det til.... De var helt færdige bagefter....


Her en strand i afdeling A. Den forlod vi hurtigt igen. Der var kørt grus på klipperne, hvilket gjorde vandet meget plumret og ulækkert. Efter at pladsen blev købt af italienere, er der lavet kunstig strand mange steder. Det synes vi er ret ucharmerende....


Her er den ægte vare ved fyrtårnet, selvom der også her var lagt fliser nogle steder.....


Sidste badetur i denne omgang...


Efter 9 overraskende dejlige dage på Lanterna gik det desværre hjemad.... Vejret havde været usædvanligt med bl.a to dage med heldagsregn, hvilket vi aldrig før har oplevet.... Men vi havde også mange dage med godt vejr og en fordel var det, at det aldrig blev stegende hedt, som det har været andre gange....



Vi havde bestemt os for at tage det roligt hjemad, så vi også havde tid til at hygge os. Jo mere nord på, vi kom, jo varmere blev det. Første overnatning blev på "Kaiser Camping" i Bad Feilnbach mellem Salzburg og München. Vi blev klemt inde imellem tyske fastligger-kolonihave-lignende residenser,men de var utroligt flinke og imødekommende. Der var en lille pool på pladsen, som vi kunne svale os lidt i....Pladsen ligger godt for en overnatning og forholdene er i orden.



Næste overnatning var på "Campingplatz Am Hohen Hagen" i Dransfeld. Den var valgt pga deres store friluftsbad, som pigerne nød i fulde drag. Desværre har vi mistet alle vores mobilbilleder herfra, så ingen billeder fra friluftsbadet :-(  Vi synes, det var en udmærket plads og vi lå højt på en terasse med dejlig udsigt over et smukt bakket landskab...


Pigerne storhygger altid på køreturen. De er utroligt gode til at køre i bil og brokker sig aldrig.



Så kom vi hjem til drengene i dejligt vejr. Og vi kan da altid "strække" feriestemningen lidt ved at spise velkomstmiddag i campletten :-)

Det var en dejlig tur. Nu venter to ugers arbejde inden vi igen har en uges ferie.....

Evalueringen af skiftet til camplet falder nok ud til campingvognens fordel. Vi sov fint i campletten, vi synes, det var nemt og hurtigt at overnatte undervejs - undtagen hvis vi skulle lave mad. Så blev Keld irriteret over alt det han skulle pakke ud.... Køkkenet kan ikke indeholde alt køkkengrejet, grill og gasflaske er pakket i bagagerummet på bilen osv. Det er meget lettere i campingvogn. Jeg blev især irriteret over rodet i et telt. I campingvognen har alt sin plads i skabe og magasiner - i teltvognen var der tøj og ting overalt. Der er ingen opbevaringsplads. Og i regnvejr, hvor vi også skulle opholde os i teltet, var pladsen simpelthen for trang. Og så manglede vi toilettet - vi er jo blevet et par halvgamle "natpissere" :-)

Så konklusionen bliver nok, at campingvognen kommer med næste år. Men vi vil prøve at fastholde konceptet med at dele turen op med tid til oplevelser undervejs. For vi (nok mest jeg) mister let tålmodigheden efter to-tre lange dage i træk i bilen.