Dagbog sommer 2012
Lørdag den 23.6
Der var afgang kl. 05.30 og alle, Sigrid 5, Asta 9, Winnie og Keld, var i højt humør. Den første time gik med at være stille og eftertænksom og efter rationalisere om vi havde husket det hele.
Børnene var lysvågne og spændte på turen, der ventede forude. Der var blevet lagt op til at de kunne sove videre i bilen, men de syntes det var for spændende og spiste en sandwich sammen med Winnie og jeg, inden vi skulle have morgenmad lige syd for Hamborg.
Straks da vi var kommet på den Fynske motorvej ved Odense, hørte vi en mærkelig og irriterende lyd omme fra bagagerummet. En lyd som kom og gik. Det gav anledning til en del snak om hvad det kunne være, og ville ved den næste pause prøve at fjerne lyden.
Pausen kom på Harburger Berge syd for Hamborg, hvor vi fik morgenmad. Jeg åbnede bagage rummet og prøvede at om organisere møblerne og ved at spænde dem fast for, at se om det kunne løse problemet.
Straks efter vi forlod rastepladsen og kom på motorvejen igen, begyndte den samme lyd igen fra bagage rummet. Endnu en gang gik detektiv arbejdet i gang og vi snakkede om hvad det kunne være.. Efter yderligere tre timers kørsel holdt vi pause igen ved Magdeburg ved 14 tiden. Endnu en gang prøvede jeg at flytte rundt på tingene i bagage rummet i håb om det ville løse problemet.
Der opstod endnu et problem i dag. Døren i campingvognen kunne ikke låses op. Det betød at hver gang vi skulle ind i vognen, måtte jeg tage tingene ud af campingvognen ved serviceklappen, omme bagved og sende skiftevis Sigrid og Asta ind den vej, for at åbne døren.
Asta på vej ind ad serviceklappen for at åbne døren.
Igen på farten og ude på motorvejen...... så vendte lyden tilbage igen og det samme gjorde vores snak om hvad det kunne være. Vi tænkte om det kunne være noget med bilen eller campingvognen. Måske noget som ville få store konsekvenser, hvis ikke der blev gjort noget i tide. Samtidig tænkte vi, at det var en banal ting og at vi ikke skulle gå fuldstændig i sort og have assistance.
Da det blev tid til at finde et sted at overnatte søgte Winnie efter en nærliggende campingplads på GPS en. Svaret blev Camping Waldnaab ved Neustadt, ca. 100 km nord for Regensburg.
Skiltet som viste os vejen.
Pladsen lignede ikke noget specielt da vi ankom. Vi blev mødt af en Tysker, som var fastligger og stedfortræder for campingfatter, og guidet til et lille hjørne af pladsen, som var forbeholdt transit camping. Området så ikke særlig velholdt ud. Græsset var højt og der stod to gamle udtjente campingvogne, som havde set bedre ud. Det var det smukkeste vejr med 22 grader kl. 19, så det var gode forhold til at spise sin aftens mad ude.
Vi betalte straks for overnatningen, sølle 12 euro for os alle inkl. strøm.
Winnie gik ud for at sondere området og kom smilende tilbage. Hun bad os andre om, at følge med hende rundt om hækken. Lige bag ved hækken viste der sig, at være en rigtig lækker lille perle af en flot anlagt swimmingpool, som stod i skarp kontrast til resten af pladsen. Pigerne fandt straks deres badetøj frem og gik i poolen.
Sigrid & Asta i paradis efter en lang dag
Jeg kørte ind til byen og handlede i et supermarked til dagen derpå, bla. morgenbrød.
Døren i campingvognen fik jeg efterset og smurt med noget silikone spray som jeg havde. Jeg samlede dørgreb og cylinder igen og monterede det hele i døren og problemet var løst.
Vi fik lavet noget mad og hyggede os på denne dejlige sommeraften, inden vi alle gik i seng ved 22 tiden.
Søndag den 24.6
Igen i dag prøvede jeg at flytte rundt på tingene i bagage rummet, i håb om at det kunne fjerne lyden, inden vi skulle køre videre.
Vi kørte af sted ved 9 tiden og straks bemærkede vi at lyden var forsvundet. Det holdt dog ganske kort, for da vi kom på motorvejen igen og kørte syd på, vendte lyden atter tilbage. For hver pause vi holdt i dag blev der prøvet forskellige ting for at løse mysteriet med den klaprende lyd, men lige lidt hjalp det.
Det samme gjorde sig gældende med døren i campingvognen. Den kunne igen ikke låses op og pigerne måtte igen in ad service klappen og åbne for os.
Dagens plan var at køre til Zagreb i Kroatien og overnatte på camping Plitvice. Det var en noget mere spændende tur/natur i dag, her i Sächsische Schweiz og Bayreuth, samt Pyhrn autobahn igennem Østrig med ikke mindre end 40 tunneller, talte Asta.
Da vi kom til Slovenien ændrede vi vores plan og ville overnatte på Camping pladsen Terme Tuhelj. Her er der et termalbad og et stort vandland. Da vi kom der til, efter 20 km kørsel på meget dårlig landevej, hvor der ofte kun var muligt at køre 40 km/t, viste det sig at nedkørslen til campingpladsen var så stejl, at jeg ikke turde køre der ned. Jeg frygtede at vi ikke kunne trække vognen op igen.
Vi besluttede os derfor til at køre til Camping Plitvice som oprindeligt planlagt. Her ankom vi kl. 19 og kunne selv vælge vores plads.
Indkørselen til campingpladsen som ligner den som er i Plitvice Nationalpark
Campingpladsen ligger kun få hundrede meter fra motorvejen og der er måske 10 km til Zagreb centrum.
Motorvejen kan høres meget tydeligt og der er aldrig ro derfra. Det er en plads, som jeg forestiller mig, har været rigtig god dengang, hvor det var en landevej, som gik lige forbi. Pladsen bar præg af, at være nedslidt og ikke blive vedligeholdt. Bortset fra Hotellet som er tilknyttet dertil. Det så i hvert fald sådan ud. Toiletbygningerne er tilbage fra tiden, hvor det hed Jugoslavien og blev ikke vedligeholdte, men de var rene.
Det eneste sted man kan vaske op med to udendørs vaske og ved siden af, et nedslidt bord og bænkesæt
Varmt vands beholder som ligger oppe under taget og nederst et typisk vaskerum, som var rent.
Aftensmaden indtog vi på restauranten, som ligger i forbindelse med hotellet, hvor vi fik en meget fin betjening af en meget interesseret tjener. Han spurgte interesseret til os og fortalte samtidig om sig selv og Kroatien.
Døren til campingvognen virkede nu igen, da vi kom til campingpladsen, men jeg kontaktede alligevel min genbo hjemme i Danmark pr. sms. Jeg lavede en aftale med ham om, at han købte en ny lås, og sendte den med vores to ældre børn, som vi skal hente i lufthavnen i Dubrovnik, når vi kommer der ned.Efter at børnene var puttet i seng var der tid til at afprøve vores nyeste teknik. Et digital tv 19".
Ganske overraskende kunne jeg finde 12 kanaler.På en af kanalerne var der kvartfinale i EM fodbold mellem England og Italien.
De tyske motorcykel turister lige inden de tager videre
Med tv'et ude under markisen gjorde det, at vi fik besøg af to tyskere, som var afsted på motorcykel. De blev nogle timer, hvor vi snakkede og drak nogle øl sammen, inden de gik tilbage til deres telte igen. Vi udvekslede også e-mails med hinanden.
Mandag den 25.6
Der var dømt fridag i dag. Eftersom pigerne har været eksemplariske til, at sidde i bilen i så mange timer, besluttede vi, at holde en køre fri dag og tilbyde en tur i et vandland. Vi valgte at køre til Termalbadet Terme Catez, som ligger ca 30 km fra pladsen inde i Slovenien.
Inden vi tog afsted, skulle jeg finde kemi toilettet på pladsen. Det var ikke i den stor toilet bygning som jeg troede, men godt gemt bag et træ.
Godt gemt under et træ fandt jeg kemi Wc.
Nede under jern dækslet skulle potten tømmes
På vej til vandlandet opdagede vi nu, at den klaprende lyd fra bagage rummet var forsvundet. Det kunne dels skyldes at bagage rummet var tomt eller fordi vi ikke havde campingvognen med. Lyden kom heller ikke når vi kørte på motorvej, hverken ved 90 km/t eller 130 km/t. Fedt at opleve.
Terme Catez badeland med truende regnskyer i baggrunden og Asta & Sigrid i poolen
Vejret var let overskyet og vi var forberedte på, at der senere på dagen kunne komme noget regn. Derfor var der også afgang allerede kl. 9.30. Vi var i vandlandet fra ca. kl. 10 til 15. Rigtig dejligt at tage en slapper og pleje sig selv lidt. Da vi forlod vandlandet begyndte de første regndråber at komme og herefter regnede det uafbrudt til kl. 22 om aftenen.
Det regnede voldsomt efter vi var kommet hjem.
Inden vi kom hjem til pladsen var vi inde i Zagreb og handle. Der var ikke mange butikker, som havde åben og forklaringen var, de havde Nationaldag. Priserne i supermarkedet var markant billigere end de priser vi oplever ude ved kysten. Der kan man bare se........
Tirsdag den 26.6
I dag skinner solen igen, men alt er vådt udenfor. Winnie startede dagen med en løbetur sammen med Asta her til morgen, hvor temperaturen ikke var for høj. Jeg lavede morgen mad imens. Vi pakkede sammen og tjekkede ud og tankede bilen. Herefter gik det af sted igen mod Zuljana, som ligger ca. 50 km inde på halvøen Peljesac, nede ved Dubrovnik.
Straks da vi kom på motorvejen igen, kom den mystiske klaprende lyd igen. Det var bare så frustrerende at problemet stadig ikke var blevet løst, som vi håbede på efter at have oplevet lyden var været væk.
Sveti Rok, som dukker majestætisk op i det fjerne på sletten lige før bjergene Velebit og Sveti Rok tunnel.
Vi lagde en ny strategi for at få løst problemet. For hver gang vi skulle holde rast/ pause, ville vi tage noget ud af bagage rummet og komme det ind i campingvognen, for på den måde at finde problemet.
Billeder fra motorvejen og den barske natur.
Første gang vi holdt pause skulle vi have frokost. Vi fjernede noget fra bagagerummet, men det hjalp ikke på problemet med den klaprende lyd. Herefter gjorde vi holdt på hver eneste rasteplads vi kom til, tre styk, og bagage rummet var nu tømt, men det klaprede stadig væk. Campingvognen havde nu totalt overlæs, men lyden ville vi af med. Ved den næste rasteplads satte Winnie sig om på bagsædet for at lokalisere lyden. Winnie fandt ud af det kom fra bagklappen og ved den næste rasteplads blev Winnie siddende inde i bilen. Jeg gik nu om til bagklappen og åbnede og lukkede den. Alt virkede som det skulle. Så tog jeg fat i nummerpladen og trak den en smule ud og gav slip. Bang sagde det og Winnie sagde: " ja det er den lyd". Nummerpladen var en smule løs og jeg gav den nu noget gaffa tape inden vi kørte på motorvejen.
Vupti. Lyden var forsvundet. Skønt. Ved næste rasteplads kom Winnie igen ind på forsædet.
Problemet havde åbenbart været en form for turbolens, som blev skabt imellem bilen og campingvognen. På det tidspunkt havde vi kørt fra Odense og ned til afkørslen mod Biograd, ca. 1900 km, før vi fik løst problemet.
Her et billede fra de små veje nede i lavlandet.
Vi blev på motorvejen til den sluttede ved Vrgorac og kørte ned fra højderne igennem små byer og til tider på en meget lille og smal vej med masser af skarpe sving. På et tidspunkt i et u-sving på vej ned fra bjerget, var der noget vejarbejde. En lastbil var ved at losse en betonklods ( som bruges til afspærring) af lastbilen. Lige som vi kom ud af svinget med 10 km/t og kun fem meter foran os, bristede den stålwire som betonklodsen hang i og wiren sprang ud på vejen foran os. Betonklodsen blev stående helt ude på kanten af ladet, hvor den blev stående, heldigvis.
Turen gik videre og da vi nåede Neretva deltaet ved Podgore, holdt vi og provianterede. Winnie og pigerne handlede og jeg læssede alle tingene fra campingvognen ind i bilen igen.
Udsigt over Neretva deltaet.
Nu kørte vi den sidste strækning ca. to timer, (ca. 100 km) til Zuljana, hvor det skulle blive godt at lande og få en kold øl.
Vi kørte ind på halvøen Peljesac og forbi vores paradis, campingplads Prapratno, og kørte de ca. 40 km videre til Zuljana.Byen ligger helt ude ved vandet, for foden af bjerget som er ca 800 meter højt. Da vi kom ned til byen og skulle ud til campingpladsen, skulle vi køre igennem byen. Vejen er ikke særlig bred. Til tider var der ikke mere end en meter på hver side af vognen ind til husene. Da vi kom igennem byen og så vejen, vi skulle køre op ad, for at komme til campingpladsen, holdt vi lige ind til siden. Jeg gik op ad vejen for, at se om det var muligt, at komme op. Jeg vurderede det ikke var muligt. Måske 20 % stigning. Vi fik vendt vogntoget i de smalle gader og besluttede at finde en anden plads. Klokken var nu 18, men vi bestemte os alligevel for de ca 30 km til Orebic og sejle over til øen Korcula.
Udsigten fra færgen til øen Korcula
Vi nåede lige den sidste færge kl. 19.30.
Det tog ca. 20 minutter at sejle over til en pris af 280 Kn (Kuna) for både bil og campingvogn på 5 meter, samt to voksne og to børn.
Vi ville til byen Lombarda, et by vi havde kørt igennem tidligere da vi var på Korcula. Da vi kom til byen og fandt campingpladsen, viste det sig at, det faktisk bare var en mark. Vi havde forestillet os den lå ned til vandet, og vi besluttede os derfor til, at køre videre til camping Kalac, hvor vi havde boet tidligere i byen Korcula.
Receptionen var lukket da vi kom, så vi kørte bare ind på pladsen for, at finde et sted at slå os ned. Kort efter kom der en ældre mand og viste os forskellige muligheder. Vi valgte en plads, som havde den smukkeste udsigt over havet. Det var samtidig også en plads, som var svær at få vognen bakset ind på, men ved hjælp af en tysk nabo lykkedes det for os.
Her ligger vi så. Godt klemt inde med en meget smuk udsigt over Korcula bugt.
Efter en halv times arbejde med at få vognen på plads gik vi ud at spise. Vi fandt en restaurant i vandkanten ca. 100 meter fra vores plads.
På vej dertil kom den ældre mand (campingfatter ?) og spurgte om vi ville købe noget vin, snaps og oliven olie. Vi sagde måske en anden dag. Efter at have spist på restauranten, gik vi hjem og i seng. Nu var kl. også 22.30 og vi havde haft en lang dag.
Onsdag den 27.6
I dag skulle vi bare bade og slappe af ved stranden. Morgenbrødet måtte jeg hente uden for pladsen ca. 800 meter væk. Jeg tog bilen, idet jeg tidligere har oplevet at afstandene, som kroaterne giver ikke helt er til at stole på. Sidste gang vi var på pladsen kunne man købe morgenbrød i den lille kiosk, som er på pladsen, men fordi det ikke er højsæson endnu er det ikke en del af deres sortiment.
Efter morgenmaden tog vi til stranden, som kun lå 50 meter fra vores plads, ved at gå ned af en sti og nogle trapper. Det er en sandstrand, dog meget lille og i højsæsonen vil den være overfyldt. Flere af strand gæsterne, som er her kommer fra hotellet som ligger tæt ved campingpladsen. Det ved vi, fordi de alle bærer på det samme gule armbånd, som betyder All-inklusiv. Det er et fænomen, som der bliver mere og mere af her i Kroatien. For os, som bor på campingpladsen, betyder det vi kan benytte os af hotellets pool og andre faciliteter.
Asta nyder det dejlige vejr på den skønne sandstrand
Efter frokosten kørte vi afsted for at handle, samt se os lidt omkring. Turen gik til et okay supermarked i Lombarda, hvor vi også har handlet tidligere.
Eftermiddagen tilbragte vi igen på stranden. Der er meget larm fra børn og andre badegæster, mere end hvad vi synes, vi plejer at opleve.
Øverst et billede af en brandpost og billedet neden under viser kemi wc.
Jeg mødte tilfældigt den ældre campingfatter igen, efter vi var kommet hjem. Endnu en gang "pushede" han mig og ville sælge vin, snaps og olivenolie. Jeg fortalte, at det ville jeg gerne, dog ikke snaps og han kunne komme forbi i aften med det. Da han kom, havde han 1 liter olivenolie og 2 liter rødvin med, som hans bror havde lavet. Prisen var 130 Kn og så fik vi endda 10 Kn i rabat. Han bad os om ikke at nævne det for nogen, fordi det han gjorde, var imod reglementet og kunne koste ham sit arbejde.
Da aftensmaden var spist og der var vasket op og børnene var blevet puttet i seng, startede der en meget høj musik fra hotellet, som ligger 400 meter fra vores plads. Dette fortsatte til kl. 23.30, hvor vi gik i seng.
Torsdag den 28.6
Det var i dag vi skulle ud og opleve noget af den smukke ø Korcula. Jeg havde i receptionen fået et par tips, om nogle gode og smukke badestrande i nogle små bugter her på øen. Vi valgte at tage ud til en bugt som hedder Pupnat Luka, den ligger ca. 20 min. kørsel fra Camping Kalac.
Bugten ved Pupnat Luka
Stien gik forbi en lille konoba gril, hvor det var muligt at få serveret et måltid mad.
Restauranten som var udsmykket med sten over det hele
Det var en udsøgt bugt med ganske få bade gæster og et turkis blåt hav, så klart så klart. Vi fik badet og dyrket noget sol, samt spist en lille frokost, som var medbragt hjemmefra.
Øverst: Der snorkles i det klare vand og nederst : der solbades på den fredfyldte strand.
På turen hjem prøvede vi at køre op langs den østvendte kyst af Korcula (den som vender ind mod Peljesac) med udgangspunkt fra byen Korcula. Vejen vi kørte endte i byen Rascice ca. 14 km fra byen Korcula. Vi var på udkig efter en anden camping plads, som kunne råde bod på den rolige plads vi ikke fik i Zuljana.
Den første plads vi kom til hedVrbovica Vi kørte ind og tog en kort gåtur på pladsen. Den så bare hyggelig og lille ud, samt der herskede en dejlig ro over pladsen. Kort efter mødte vi bestyreren af pladsen. Han spurgte, om vi ønskede en plads, hvortil vi svarede måske, idet vi undersøgte flere muligheder. Vi kørte videre og fandt to andre pladser, som ikke var en mulighed for os, i og med at pladserne var for smalle og lå med dårlig udsigt. Vi kørte derfor tilbage til Vrbovica campingpladsen og fik en aftale med bestyreren om en plads til i morgen.
Gå tur på fæstningen i Korcula og de små skyggefulde gader i Korcula by.
Herefter kørte vi til Korcula by og fik en is og stor handlede, så vi havde noget, at tage med til den afsides liggende campingplads, vi tager til i morgen.
Hjemme på camping Kalac igen, hørte vi straks de støjende badegæster nede fra stranden, samt høj musik et sted ude fra bugten. Al den larm er bare ikke os længere så det er godt vi har fundet en anden plads at være på.
Camping Kalac bærer præg af, at være nedslidt ligesom Camping Plitvische vi var på. Det siges at begge pladser stadig er statsejede og det er derfor, de står hen som de gør. Flere ting er stykker, som f.eks døre på toiletter, brusere, solvarme anlægget, vandhanerne i toilet bygningen. Der gøres rent så godt det nu er muligt og det er også okay rent, men det er nu en svær tjans. Ydermere er prisen for overnatning i den høje ende, som på andre pladser, hvor alt er i orden.
Fredag den 29.6
Så kom dagen, hvor vi skulle køre til den nye campingplads. Efter morgenmaden pakkede vi sammen og fulgte den plan, som Winnie havde udtænkt for, at vi kunne få campingvognen ud af den smalle plads vi var kommet ind på. Det viste sig, at planen holdt stik og vi uden hjælp fra andre, kunne manøvrere vognen sådan hen, at jeg kunne koble bilen til og trække den ud.
Det tog alt i alt en time og 15 minutter fra vi startede til vi holdt foran receptionen og skulle betale.
Vores hylde på camping Vrbovica med en del skygge.
25 minutter senere ankom vi til camping Vrbovica. Bestyreren af pladsen tog imod os og jeg forhørte mig om vores plads stadig var ledig, hvilket han bekræftede. Både han og nogle polske campister hjalp os med, at få vognen ind på plads. Pladsen er nærmest en hylde på ca 15 x 5 meter og er den bagerste, af de fem hylder man kan vælge. Der er ikke plads til mange vogne, måske maks. 10 stk. , her på camping pladsen, til gengæld kan der måske være 50 telte.
Vi fik stillet vognen op igen og gik bagefter de 50 meter, som der var ned til stranden, som er en strand med grus inde på stranden og sandbund længere ude.
En lille skygge plads på stranden, tæt ved strand baren under et figen træ.
Der er betydeligt mere ro her på pladsen, hvilket vi nyder i fulde drag og den virker, som om den er meget familiær, alle kender alle.
På restaurant om aftenen med solnedgang over Peljesac helt ude i vandkanten.
Efter en lang dag ved stranden gjorde vi os klar til aftensmaden, på restauranten, nede på stranden. Bordene man kunne sidde ved var kun en meter fra vandet, med den skønneste udsigt til solnedgangen over Korcula. Menu udvalget var begrænset, men det lykkedes os at bestille både kød til børnene og fisk til de voksne. Det hele regnes i kilo pr. portion, hvilket gør priserne lidt uoverskuelige, men hvad. Nu skulle det være, at vi bestilte os en god friskfanget fisk. Prisen for alle fire med drikkevarer blev 580 Kn, hvilket nok var i overkanten, men til gengæld nød vi måltidet i fulde drag og ro. Vi var de eneste gæster (-:. En dejlig afslutning på dagen.
Lørdag den 30.6
Jeg stod op og gik de 500 meter som det var til det nærmeste Studenac, mini marked, for at købe morgenbrød.
Her i byen var der en Studenac at handle i.
Der er generelt ikke det store udvalg af brød her i Kroatien, men det lykkedes mig at skaffe noget brød med majsmel i.
Der leges i det skønne og varme vand når ikke der lige snorkles og ses på fisk.
Efter morgenmaden tog vi ned til stranden og for at bade. Ganske kort ude for stranden ligger der nogle legeredskaber, i form af nogle store plastik borge, man kan kravle op på og rutse ned ad. Ved strandbaren står der, at det koter 10 Kn for 15 min, men da baren først åbner kl 14, er der ingen at betale til. Den lukker igen kl 23, men selv når der var åben i baren kostede det ikke noget at benytte sig ag lege borgen.
Det benyttede pigerne, Winnie og jeg os af, indimellem til stor fornøjelse i de næste par timer.
Den gamle toilet bygning med de gamle vaskekummer og et ældre badeværelse.
Lombarda har en fin sandstrand, som kun ligger 7 km fra Korcula by og måske 12 km herfra. Man kommer dertil ved at køre efter Lombarda og fortsætte igennem byen og ud forbi et vældig godt supermarked, som vi har benyttet os meget af. Nede ved stranden skal man betale p afgift, 15 Kn, hvilket betyder man må holde der hele dagen og også kan bruge billeteten ved en anden strand. Det er en strand, hvor der er mange mennesker og den har en meget stor strandbar, som også serverer mad.
Asta i vandkanten på den skønne strand.
Vi badede og fik en is, kaffe og noget at drikke inden vi stak næsen hjemad, dog lige med et stop i supermarkedet i Lombarda først.
Hjemme på pladsen igen, slappede vi af inden aftensmaden, hvorefter børnene blev puttet ved 21 tiden.
Søndag den 1.7
Det har i dag været en dag med masser af afslapning. Efter morgenmaden og efter at Sigrid på 6 år og Asta på næsten 10 år, havde vasket op efter morgenmaden, ( det er deres faste tjans og bidrag her i ferien) tog vi ned på stranden ved campingpladsen. Det må bare siges igen og igen, at vandet er så lækkert og klart, at man frydes over at bade i det.
Pigerne brugte igen meget tid på legeredskaberne, som var ude i vandet, medens Winnie og jeg fik læst lidt i vores bøger. Se det er ferie.
Her er den nye toilet bygning med de nye toiletter, som var i fin standard.
Vi spiste frokost hjemme ved vognen og holdt siesta i tre timer fra solen. Det gælder om ikke at over dosere med sol den første tid, selvom vi smører både med fakta 30 og 50.
Sidst på eftermiddagen kørte vi en tur til Rasice, som ligger længere ud af kystvejen med kig til Peljesac. Jeg havde hørt om en meget smuk bugt, hvorfra man kunne bade, på den anden side af Rasice. Det var en meget smuk tur at køre, hvor vejen følger kystlinen helt ude ved vandet og til tider ganske smal vej. Nedkørslen til Rasice var virkelig smuk, som den lå der i en lille bugt med husene bygget op af bjergsiden. Vi kørte igennem byen (den eneste vej som findes) som var ganske smal og fortsatte videre op af en meget stejl vej lige efter havnen. Her blev vejen nærmest som en cykelsti og med en stigning på måske 20 % med en længde på 500 meter, gik det virkelig opad. Her gjalt det om have tungen lige i munden. På toppen kom vi ud af byen og vejen fortsatte med, at være smal og med dårlig sigtbarhed pga. oliventræerne, som groede ud over vejen. På et tidspunkt var der et meget skarpt sving, hvor der kom en bil lige mod os rundt i svinget med måske 40 km i timen (hvilket var hurtigt eftersom man ikke kunne se noget) og vi nåede lige at bremse, inden det ville blive til et sammenstød. Vi fik os bakket ind på en lille hylde, så bilen kunne passere og prøvede at køre videre, hvor der kom endnu en bil. Igen måtte vi give plads, hvor der ingen plads var. Vi bestemte os for at vende om, da vi ikke ville risikere andre lignende situationer.
Nu gik turen så tilbage og ind til Korcula by for at handle til aftensmaden. Vi parkerede på havnen og gik en tur langs med muren, som er bygget omkring et fæstningsværk. Her er masser af boder og restauranter, som skærmer for det smukke bygningsværk. Sidst vi var her for fire år siden spiste vi på en af restauranterne og vi følte virkelig, vi blev snydt for et ordentligt måltid mad. Det lugtede langt væk af at være en turistfælde. Turistfælde = Restauranten kan servere dårlig kvalitet til turisten, fordi turisten er på gennemrejse og ikke kommer igen i morgen og derfor ikke behøver at blive behandlet ordentligt
Udsigt over havet fra fæstningen i Korcula, med Orebic i baggrunden.
Mandag den 2.7
Dagen i dag har stået i campingpladsens tegn. Vi har bare været her på pladsen hele dagen. I formiddags blev der vasket lidt tøj på gammeldags maner med vaskebræt . Imens jeg gjorde det, fik jeg en snak med campingpladsens ene ejer, konen. Hun fortalte, at der i over 40 år har været campingplads her, som hendes far har startet. For fire år siden overtog hun og hendes mand pladsen. Faderen bor stadig i huset her på pladsen, sammen med datteren og svigersønnen, og vil stadig gerne have et ord at sige i beslutninger der vedrører pladsen. Konen fortalte mig, at siden de har overtaget pladsen, har de moderniseret den med blandt andet en ny toiletbygning, lavet en strandbar, moderniseret den gamle toiletbygning og anskaffet legeredskaber ude i vandet. Et nyt tiltag hvert år.
Eftermiddagen gik igen med at bade og sole sig ved stranden og benytte sig af legeredskaberne ude i vandet. På et tidspunkt kom der flere amerikanere svømmende til legeredskaberne. De kom ude fra et skib som havde ankret op inde i bugten for nogle timer, hvorefter det sejlede videre.
Resten af dagen gik med noget frokost og aftensmad, samt at holde kattene væk fra vores skraldespand. De er meget nærgående og får man ikke sin skraldepose væk natten over, er der lavet hul i den næste morgen. Vi har indtil videre haft succes med at sprøjte vand på kattene, som har gjort de er gået langt uden om vores plads. Lige indtil i dag, hvor de måtte mindes om, at de bliver våde, hvis de kommer ind på vores matrikel.
Det har været en meget varm i dag med stille stående luft. Man siger ellers at Korcula er begunstiget med Mistral vinden, som gør der ikke skulle være nær så varmt her, som andre steder i Kroatien. Måske er der varmere andre steder i dag? .
Tirsdag den 3.7
Efter at jeg havde gået de 500 meter tur retur efter morgen brød i næsten 30 graders varme kl. 8.30, fik vi morgenmad og vi begyndte at pakke sammen. Da vi var færdige, tilbød camping fatter, at hjælpe med at skubbe vognen ud fra pladsen til vejen. Her kunne jeg så spænde vognen på og køre den ud af pladsen. Vi tog alle et bad inden vi kørte den korte tur på 15 km til færgen i Korcula.
Ved færgelejet i Korcula bruger vi tiden på at få noget at drikke og spise.
Lige uden for Orebic handlede vi i et Konzum, inden turen gik til vores bestemmelses sted, Prapratno. Det er en smuk tur ind over halvøen Peljesac, hvor man krydser den langsgående bjergkæde, som på sit højeste punkt er ca 560 meter. Halvøen er kun ca 15 km bred, så det er meget fantastisk og dramatisk at se på.
Da vi kommer til campingpladsen Prapratno, bliver jeg genkendt af receptionisten og hun hilser os velkommen igen. Hun fortæller jeg gerne må få nøglen til strømstanderen med, da vi jo kender hinanden. Normal kotume er at finde sin plads og derefter de kommer og låser strømstanderen op, for tilslutning af el. Hun siger endvidere at jeg ikke skal betale for strømmen denne gang.
Her bor vi så på vores ynglings campingplads som er dejlig rolig og fred fuld.
Vi gik på den lokale restaurant på pladsen og fik aftensmaden der. Vi elsker at spise deres gril stegte kalvelever, med en god kold fadøl til.
Efter maden tog vi tilbage til vognen og puttede børnene og fik et koldt glas hvidvin inden vi selv fandt ind vores seng. Inde i vognen var det meget varmt og vi har ikke aircondition anlæg Til gengæld har vi to bordventilatorer, som også virker, men det tager noget tid inden vi får effekten.
Onsdag den 4.7
I dag skulle jeg hente to af vores sønner, som kom med fly fra Danmark til lufthavnen i Dubrovnik kl. 09.15. Det var en tur på 75 km og den forløb uden problemer, til trods for den tætte trafik på kystvejen. Flyet ankom planmæssigt og de var trætte. De havde ikke sovet det seneste døgn fordi de skulle med toget fra Odense kl. 01.00, for at kunne være tids nok i Kastrup lufthavn.
På turen hjem handlede vi lidt i en af de største indkøbskæder i Kroatien, Getro.
.JPG)
Her er campingpladsen set fra oven. Billedet er taget oppe fra "vores bjerg". Ston ses i baggrunden med salt panderne.
Tilbage på pladsen blev drengene modtaget med stor glæde. Vi fik frokost og tog derefter til stranden.
Efter strandturen tog vi hjem og holdt siesta.Drengene benyttede lejligheden til at tage en lur i skyggen på en drømmeseng.
Først skal der bades og tumles, siden hen er der tiden til at få sovet lidt efter en lang dag.
Da Winnie skulle i gang med at tilberede aftensmaden på vores Weber gas gril, fik vi noget af et chok. Hun antændte grillen med den indbyggede elektroniske tænder, uden at den blev tændt. Dog, lige pludselig kom der en eksplosion af gas uden, at grillen antændte. Hun prøvede igen og det samme skete igen, dog fik hun denne gang en flamme op i hovedet med det resultat at pandehåret blev svitset.
Vi fandt ud af at det var batteriet, som ikke afgav den gnist, som skulle antænde gassen. Jeg skiftede batteriet. Herefter var der ingen problemer og vi fik lavet vores aftensmad.
Torsdag den 5.7
I dag var der dømt stranddag på den dejlige sandstrand, som campingpladsen har. Der blev badet, dykket og leget med de to brødre, som nu var kommet.
Om eftermiddagen tog Winnie, Jonathan og jeg ind til Ston og for at handle. Vi var ved slagteren og købe for 60 kr. koteletter, som vejede 1,5 kg, til aftensmaden.
Byen Ston, som ligger 4 km fra Prapratno, med sit flotte fæstningsværk.
Vi bestemte os for, at lade koteletterne ligge til i morgen og spise på den lokale restaurant. Inden da, gik Jonathan og jeg på tennisbanen og spillede noget tennis. Hvis man har sit eget udstyr med, er det gratis at spille på banen. Man går bare hen og ser om der er nogen, som bruger den og hvis ikke, tager man bare banen.
Medens vi spillede tennis kom Klaus og Tina, samt deres to børn Emma og Felix. Det er nogen, som vi har mødt her på pladsen første gang, for 6 år siden. Siden da har vi mødtes hver sommer her på pladsen, egentlig uden, at have aftalt det på forhånd. Dog vidste vi godt i år, de ville komme. Vi fik nogle kolde øl, Karlovacko, sammen og en lang snak, inden de skulle sætte deres telt op. Bagefter gik vi på restaurant.
En af favorit øllerne som Kroatien kan byde på.
Fredag den 6.7
Formiddagen er gået med at bade og sidde på strandbaren og få kaffe, is og et koldt glas hvidvin sammen med Klaus, Tina og deres børn samt hele vores familie.
Herefter tog vi hjem og spiste frokost. Den sædvanlige frokost, som består af bøftomater, tun i vand og mayonnaise og (desværre) hvidt brød. I år er der, på pladsen, dog lidt mere brød at vælge imellem end der har været tidligere .
Vi har nogen gange tænkt på at åbne et bageri i Kroatien med dansk brød, som indeholder noget andet end bare hvedemel.
Midt på dagen søgte vi gerne skygge. Her var det mulighed for at dyrke hver sin interesse.
Aftensmaden fik vi hjemme ved vognen, hvor Winnie havde været i gang med at tilberede maden, medens vi spillede tennis. Aftensmaden var koteletter på gril, fra igår. Man må sige at, svinekød og kylling, er det kød som vi synes smager bedst. Derimod er deres oksekød ofte er uden smag. Det har ikke den velhængte smag af okse og forbliver derfor helt fersk i smagen.
De to store drenge tog opvasken og bagefter spillede vi noget kort inden sengetid.
Lørdag den 7.7
Der var dømt tur til Dubrovnik i dag, dog første til eftermiddag, hvor solen og varmen skulle være mere aftagende. Formiddagen gik med at bade ved stranden og derefter en frokost og et bad.
Det med at tage et bad og vaske sand og sved væk var en sagablot. Det lykkedes kun at få sandet væk. I de her dage er temperaturen mellem 31 og 33 grader og man sveder straks igen efter at have været i bad.
Det var derfor en skøn ting at sætte sig ind i bilen med klima anlæg og blive kølet ned.
Dubrovnik set oppe fra det højeste punkt på by muren.
Inde i Dubrovnik fandt vi en p- plads helt nede ved muren ind til den gamle by. Parkerings automaten var i stykker og vi aftalte derfor med en p vagt, at vi ville betale, når vi kom og hentede bilen.
Turen til Dubrovnik havde til formål i år, at bringe os op på bymuren og gå hele vejen rundt. Det er et ønske vi har haft i mange år, men vi har altid haft små børn i klapvogn med og har derfor ikke “magtet”, at gå denne tur. Men nu skulle det være. Turen er ca 2,5 km lang og det er en utrolig flot udsigt, man har over den gamle by. Det er også meget flot, at se ud over havet og op på bjerget bag til, hvortil man kan tage en svævebane, faktisk lige i nærheden af, hvor vi parkerede ved indgang 43 til Dubrovniks gamle by.
Her en tiltrængt pause i skyggen på muren. Et par steder oppe på muren var det muligt at få sig en forfriskning i skyggen, hvilket vi benyttede os af. Vi svedte rigtig meget så vores skjorter og T-shirts var helt gennemblødte.
Sigrid er fanget i "fængsel"
Der var meget varmt at gå på muren og her muren rundt om det gamle Dubrovnik.
Sigrid viser os Dubrovnik
Efter pausen med 2 øl, 2 is, cola og is kaffe - ca 85 Kn - gik vi videre. Hele turen rundt varede ca 2 timer og selv vores mindste Sigrid på 6 kunne klare hele turen.
Nede i de skyggefulde gader igen.
Udsigten fra muren.
Efter turen rundt på muren skulle vi finde et sted at spise. Det blev til et Pizzeria. Der er en isbar inde i Dubrovnik, den som ligger tættest ved Pileporten på hovedstrøget, som vi synes har den bedste og største is. Sådan en is MÅTTE vi bare have inden vi skulle hjem.
Med isen i hånden, bevægede vi os tilbage mod bilen, hvor vi fandt P-vagten, som virkede mere beruset end sidst vi så ham.
På vej ud af Dubrovnik overså jeg skiltet, som viste mod Split, og vi måtte køre på en ensrettet vej 4 km mod (syd) Cavtat, før det var muligt at vende og køre tilbage mod Dubrovnik. Til gengæld fik vi et meget smukt kig ud over et oplyst Dubrovnik,i mørke.
Turen på de ca. 50 km hjem igen, var noget anstrengende med de mange sving og kul sort nat medde mange modkørende biler, som blændede mig. Det er noget mere svært at orientere sig i ukendte omgivelser, når mørket er faldet på.
Vi var hjemme igen ca kl. 22.30 hvor Sigrid var faldet i søvn på vejen hjem.
I seng med pigerne og så frem med en kold øl fra køleboksen til chaufføren inden sengetid.
Søndag den 8.7
Der har ikke været noget planlagt idag. Dagen gik med afslapning ved vognen ind til kl. 15. Der blev læst bøger og spillet spil på pc og nintendo og spist suppe til frokost. Den bedste suppe, som Sigrid sagde:” Mor du er bare så god til at lave tomatsuppe”, hvilket betød at Winnie havde lavet en knorr suppe.
Klipperne ved Prapratno, som vi elsker at bade fra og springe i det klare turkisblå hav.
Her fortsætter man forbi de enkelte både, som er fortøjet og forbi opkørslen til nogle huse. Ved at fortsætte, måske yderligere 500 meter, kommer man ud på klipperne, hvor man har en stor chance for at være for sig selv. Vandet herude er bare så klart og lækkert og der er gode muligheder for at se nogle fisk og blækspruttre, samt en masse sø pindsvin, og så er det jo godt man har sine gode badesko med, som er et must.
Winnie og jeg elsker at smide kludene og svømme rundt i det dejlige forfriskende vand, hvorimod vores to ældste drenge takkede nej til at følge vores eksempel.
Efter et par timer på klipperne gik vi tilbage til stranden, hvor vi opsøgte strandbaren og fik nogle kolde forfriskninger, inden det var tid til at komme hjem og lave noget mad.
Mandag den 9.7
Efter morgenmaden tog jeg til Ston og handle, samt fylde diesel på bilen. Vi pakkede bilen med strand udstyr og kørte op af halvøen, Peljesac, til en lille by som hedder Zuljana. Her ville vi undersøge
campingpladsen, som vi ikke kørte op til da vi var her første gang. Den bakke, som går nede fra byen og videre ud til camping pladsen, var meget stejl og jeg var glad for at, vi ikke var kørt derop med hele vogntoget. Det var en meget smal vej og en stigning på ca 20 % vil jeg anslå. Da vi kom helt op og så pladsen, var der nu en meget stejl ned kørsel igen, hvor jeg vurderede, at det ikke var muligt at tage campingvogn med ned.
Vi fandt en lille plads i rabatten til at parkere bilen. Lige ved siden af bilen, fandt vi en sti ned af bjergskråningen, som førte os ned til en lille og meget smuk strand, som lå der i bugten. Der var andre strandgæster der, som både kom fra campingpladsen og det lille pensionat, som var der, samt inde fra Zuljana, som kun lå en km væk.
Stranden ved Zuljana med gode skygge muligheder og den smukke bugt.
I Orebic parkerede vi, ved det som kaldes hovedstranden. Der ligger også en campingplads der, som hedder Kamp Trestnica. Nede på stranden fandt vi ham manden, som kunne tilbyde forskellige former for vandsports aktiviteter.
Jonathan og Jakob på vej ud på havet .
Bagefter var det Sigrid, Asta og min tur.
Mit insekt bid havde nu hævet yderligere op og bredt sig rigtig meget. For to dage siden skete det samme, da jeg blev stukket lige ved siden af navlen og svulmede op. Den dag, ligesom idag, tog jeg en antihistamin pille, hvilket hjalp sidste gang i løbet af et døgn.
Nu gik turen tilbage til Ston, som ville tage en times tid at køre. Vi kørte af hovedvejen, som vi har kørt så ofte og opdagede at man kunne spare rigtig mange kilometer ved at køre turen over Trestnik og Zuljana i stedet for, men ikke tid.
Inde i Ston spiste vi pizza på restaurant Stagnum, som vi havde hørt skulle være et godt og hyggeligt sted at spise. Medens vi ventede på maden kom Klaus & Tina og deres børn også derind. Da vi var færdige med at spise inviterede jeg dem på øl når vi kom hjem til pladsen.
Hjemme på pladsen kom Klaus og Tina med en to liters øl som vi delte inden sengetid.
Et par af de insekter vi har mødt på vores vej.
Tirsdag den 10.7
Min hævelse på benet har nu lagt sig igen efter min behandling i går. Vi bestemte os til at blive på pladsen og slappe af i dag, idet det er Jakobs sidste dag. Formiddagen gik med at bade og en tur på strandbaren. Herefter frokost og ind og handle til en god aftensmad. Vi handlede ind til at lave to hele kyllinger i Weber grillen, hvilket ikke var prøvet tidligere.
Det var ikke noget problem at få plads til kyllingerne på grillen og de smagte rigtig godt. Inden vi skulle spise kom Sigrid, Asta og Felix med en lille land skildpadde, som de havde fundet i krattet.
Sigrid med en skildpadde
Vi spiste ikke før kl. 21.00, hvilket faktisk var et passende tidspunkt, temperaturen taget i betragtning. Igen i dag har det været 36 grader, hvilket er svedende varmt. Efter maden vaskede Jonathan og Jakob op, hvilket er deres faste tjans, og vi raflede løgn inden Jakob pakkede sine ting og vi skulle i seng.
Onsdag den 11.7
Uret ringede kl. 06.45 i dag, fordi jeg skulle køre Jakob til lufthavnen i Dubrovnik. Vi tog af sted kl. 07.35 og var i lufthavnen kl. 09.11. Det var en langsommelig køretur på kystvejen, idet der kørte en lastbil, som ikke kunne køre mere end 60 km i timen. Det vigtigste var at, Jakob var der til tiden og fik tjekket ind uden problemer. Vi tog afsked med hinanden og jeg gik tilbage til bilen igen 20 minutter senere.
Dubrovnik lufthavn, som er under ombygning.
Herefter kørte jeg, den smukke tur på kystvejen, hjem igen til campingpladsen. Inden jeg kørte helt hjem, gjorde jeg holdt for at tanke på tankstationen, som ligger ude ved hovedvejen, hvor man drejer ind af vejen til Peljesac.
Her er et billede i vejsiden af en general fra Balkan krigen som tilbedes
Her ser man muren som er omkring Ston og Mali Ston.
Hjemme på pladsen, var familien gået til stranden og jeg fulgte trop. Vi fik en dukkert og en tur i strandbaren inden vi tog hjem igen for at få frokost.
Efter frokost havde Jonathan aftalt at hans klassekammeret Benjamin, hans far og storesøster, skulle komme og besøge os. De kommer oprindeligt fra Bosnien og bor nu i Danmark. I år er de på ferie i kystbyen Drevnik, ikke langt herfra, og de ville gerne besøge os her på vores ynglings campingplads. De havde sagt de ville komme i løbet af eftermiddagen, men var endnu ikke kommet kl. 16.15.
Men kl.16.30 kom de kørende lige til vores plads. Godt vi var der, fordi vi var på vej ned til stranden, idet vi ikke troede de ville komme. Der var stor gensynsglæde mellem Jonathan og Benjamin. Vi satte os ned og fik lidt koldt at drikke inden vi gik ned til stranden. Her gik drengene i vandet medens Melvin og hans datter, Melisa, Winnie og jeg satte os på strandbaren. Asta og Sigrid blev hos Tina og Klaus.
Her sad vi i tre timer og snakkede inden de kørte hjem til Drevnik, hvor de havde deres lejlighed. Vi tog et bad og gik på den lokale restaurant for at vores spise aftensmad. Bagefter blev pigerne puttet og jeg gik over til Tina og Klaus og fik en snak inden sengetid.
Torsdag den 12.7
Efter en god nats søvn hentede jeg morgenbrød og lavede morgenmad og vi fik et sidste måltid på Prapratno. Jonathan havde kastet op i løbet af natten og havde ikke fået særligt megen søvn. Ca. kl. 9.45 gik vi i gang med at pakke sammen. Pigerne, tog som sædvanligt opvasken efter morgen maden, medens vi andre pakkede alt ned. Til slut tjekkede jeg ud og betalte regningen som lød på 2920 Kn for ti dage. Jeg blev nød til at betale for et ekstra telt, i og med at drengene tjekkede ind dagen efter vores ankomst. Til gengæld fik vi strømmen gratis.
Vi valgte at lade gps'en bestemme vejen op til camping Adriatic ved Primosten. Da vi kom til Rogotin, viste gps en os op ad en ny vej efter Split. Vi har tit talt om, hvor den førte hen og valgte så i dag at afprøve den. Det viste sig, man kørte væk fra kystvejen og ind bag bjergkæden. Herefter gik det ad samme smalle landevej igennem bjerglandskabet op til, hvor motorvejen A1 slutter og begynder.
Efter vores overbevisning virkede det ikke som nogen hurtigere eller kortere vej. Flere steder kunne man kun køre 40 km/t pga. dårlige vej forhold.
30 km før vi skulle af motorvejen holdt vi rast og spiste nogle sandwich. Vi kørte det sidste stykke til Adriatic, hvor det skulle vise sig at, det endnu engang var det samme cirkus, som det plejer at være, når vi kommer til denne plads.
Der fortælles fra receptionen at der næsten ingen pladser er og man må gå rundt og finde de pladser, som er ledige for derefter at, gå tilbage til receptionen og spørge om de er ledige. Vi fik også nogle pladser at vide, som var ledige, vi kunne tjekke ud.
Her er vores plads. Det var en solrig plads fra morgen til sent på eftermiddagen.
Det var rigtig sjovt at bade i bølgerne og vi sluttede af med, at gå op og få en is. Pladsen har en rigtig god is bar, hvor man kan få en kugle is for bare 7 Kn pr. kugle. Winnie gik bagefter i supermarkedet og handlede til aftensmad og herefter gik vi alle hjem til vognen.
Der bades og snorkles i det klare vand. Det er en af de bedste strande vi kender til.
Vi fik aftensmad og vasket op og kaffe og Cognac inden det blev sengetid.
Fredag den 13.7
Det var den dejligste morgen man kan tænke sig. Kl. var 8.15 og Winnie og jeg gik de 50 meter, som der var fra campingvognen og ned til vandet. Her forcerede vi klipperne og gik ned til vandet, hvor vi smed badetøjet og badede nøgne i det krystal blå hav. Det var skønt med en morgendukkert inden morgen maden.
Efter morgen maden gik vi ned til stranden, der hvor molen er. Vi badede og sprang i fra molen.
 |
På strandbaren og få frokost medens Asta, Sigrid og Jonathan får et spil pool.
Jonathan, Asta og Sigrid tog et spil pool medens Winnie og jeg gik tilbage til stranden igen.
Børnene kom tilbage og vi badede yderligere en times tid inden vi gik hjem til vognen.
Efter en god eftermiddags pause med læsning og leg, samt computerspil gik vi til isbaren og fik en is, inden vi tog i supermarkedet og handle til aftensmaden.
Jeg var også i receptionen i dag for at høre om priser på internet. En halv time koster 15 Kn og en time koster 50 Kn og tre timer 70 Kn. Andre muligheder er der ikke, for at købe internet. Det siges at nettet kun kan række til lige uden for receptionen.
Efter aftensmaden, som først blev spist kl. 20, vaskede Jonathan og jeg op og pigerne blev puttet i seng. Det var der nok andre familier der kunne lære noget af. Flere småbørnefamilier har børnene oppe helt til kl. 23, hvilket ville være ok, hvis ikke de larmede, som vi oplever de gør. Den næste dag larmer de også, fordi de er trætte og græder. Hvorfor kommer de ikke i seng noget tidligere?
De to aftener vi nu har haft her på pladsen er mere kølige end de aftener der var på Prapratno, hvilket egentlig er dejligt. Selv natten i går nat, var dejlig kølig.
Lørdag den 14.7
Asta og Sigrid havde været tidligt oppe for at tage bad og smukkesere sig. De havde plukket blomster, som de havde sat på bordet og begyndt at dække bord inden Winnie og jeg vågnede kl. 8.30. Det var vores 22. års bryllupsdag i dag og pigerne ville forkæle os. Pigerne gik efter morgenbrød og Winnie og jeg gik til klipperne igen for at bade nøgne.
Så bades der igen.
Inden vi gik hjem fra stranden, ville vi undersøge om det var muligt at reservere pladser på taxi båden, som til aften skulle sejle os til Primosten. Det viste sig at båden ikke sejlede i dag og for øvrigt skulle det koste 50 Kn pr. person retur. Forholdsvis dyrt for så lille en tur.
Jeg undersøgte på den bus som jeg vidste kørte ind til Primosten, men den kørte ikke længere. Der var bus problemer blev der sagt i receptionen og man vidste ikke, om der blev noget kørsel denne sommer.
Vi handlede i markedet og gik hjem, hvor Winnie lavede omeletter, som hun havde lovet Asta.
Om eftermiddagen tog Winnie og jeg ind til Primosten og hæve penge og købe en Fødselsdagsgave til Mikkel, Hanne og Rasmus` søn, som kommer i dag til pladsen.
Hjemme igen slappede vi af og tog senere et bad inden vi gik til restauranten. Vi havde set der var Mini Disco kl. 20.00, hvilket Sigid havde glædet sig til og efterfølgende skulle der være live musik. Det viste sig at Mini Disco var aflyst i dag, hvilket Sigid blev ked af.
Vi bestilte noget mad, fisk til Winnie og jeg, som smagte rigtig godt og pizza og pasta til børnene. Da børnene var færdige med at spise, ret hurtigt, gik de ind og spillede pool. Kort efter kom Hanne og Rasmus og deres to børn Mikkel og Tobias. De slog sig ned ved vores bord og bestilte mad og vi sad og snakkede til kl. 22.30.
Rasmus gik med ned til vognen for, at låne nogle telt pløkker og kontanter, da restauranten ikke kunne tage visa kort som betalingsmiddel, kun kontanter.
Vi fik et glas kold hvidvin inden vi gik i seng efter en dejlig bryllupsdag.
Søndag den 15.7
Endnu en dag startede med et dejligt nøgen bad i havet ved klipperne for Winnie og jeg. Efter morgenmaden kom Hanne og Rasmus og deres to børn til vores plads. Rasmus havde de lånte penge med, samt vores pløk hammer han havde lånt. Vi tog alle sammen til stranden, der hvor molen er for at bade. Rasmus gik senere til supermarkedet efter øl og børnene gik op og spillede pool på strandbaren. Herefter vi gik hjem til Hanne og Rasmus` telt for, at drikke en kold øl og se deres nye telt.
Vi blev der til deres venner kom og skulle slå deres telt op ved siden af dem, hvorefter vi gik hjem og fik frokost.
Asta og Sigrid bruger middags pausen til at skrive en popsang.
Ude i vandet så jeg og børnene en fiskestime på måske titusinde fisk. De var ikke meget større end sardiner, men et meget smukt syn.
Aftensmaden blev til "hent selv pizza", som Jonathan og pigerne hentede. Dejligt nemt. Efter at pigerne var puttet,så Jonathan og jeg film på tv, Monthy Python og de skøre riddere, hvorefter det var sengetid.
Der var ikke meget ro i løbet af natten. Der blæste en meget kraftig vind, som var markant køligere end den vind, som vi var vant til fra Prapratno. Vi troede det var den vind, som hedder Boa, fordi den kommer fra nord øst og har nedsat temperaturen bemærkelsesværdigt. Jeg var oppe og tage tage markisen ind og fjerne andre ting, som ikke skulle blæse væk. Jeg måtte også lukke flere vinduer for, at blæsten ikke skulle larme og komme ind i campingvognen.
Det hjalp nogenlunde så der kunne være ro. Dog ikke for Winnie, som havde svært ved at sove for blæsten.
Mandag den 16.7
Der var ingen morgenbadning i dag. Det blæste stadig kraftigt. Uden for lå møblerne spredt og gulvtæppet krøllet sammen i det ene hjørne. Jeg hentede morgenbrød og kom tilbage og prøvede at sætte markisen op igen. Det måtte jeg hurtigt opgive pga. den kraftige blæst, jeg var simpelthen bange for at få den ødelagt. Morgenmaden indtog vi inde i campingvognen, det har vi aldrig før gjort i Kroatien.
Herefter så børnene lidt film og vi læste lidt, inden jeg smurte nogle madder vi kunne tage med til stranden.
Nede på stranden ved molen, var der kraftig blæst og store bølger. Vandet var markant koldere end i går og børnene kom hurtigt til at fryse. Efter at have siddet i vandkanten i bølgerne og vi havde fået varmen igen, tog vi hjem til campingvognen.Vi slappede lidt af og kørte så ind til Primosten, hvor vi ville have en god is, som børnene var blevet lovet.
En rigtig god is, som er flot og kunstnerisk pyntet.
Her er der en is sælger, som jonglerer med is og laver sjove figurer med isvaflerne. Det er nærmest et lille sjov han opfører og har gjort til sit varemærke. Han gør det på den gode måde uden at være anmassende.
Vi fik en dejlig is og jeg benyttede mig af, at gå op i en af gaderne, hvor jeg sidste år kom forbi en butik, som solgte spilledåser. Jeg havde fortrudt jeg ikke købte en sidste år, men nu var chancen der. Jeg købte en som spiller Happy Birthday.
Hjemme igen, kom Hanne forbi, lige som vi var kommet hjem. Hun fortalte, de stadig havde problemer med, at få deres cadac gril til at
virke. Det viste sig at deres vennerne, som medbragte denne, havde glemt at få tilkoblings slangen mellem gas og gril med. Jeg vidste jeg havde lidt forskellige reservedele og tænkte jeg måske kunne løse opgaven.
Derfor tog jeg reservedelene med og opsøgte dem. Jeg kunne imidlertid ikke løse deres problem, men blev budt på en øl, som tak for anstrengelserne.
Tilbage ved vognen igen gjorde vi klar til at tage på Mini Disco med pigerne. Det som de blev snydt for sidste aften.
Pigerne deltog i mini Disco, som de havde set frem til.
Da det var slut og vi havde drukket ud tog vi hjem til vognen. Jonathan og Asta blev lidt længere på restauranten, da de gerne ville spille noget pool, som de havde gjort en del i ferien.
Vinden har nu lagt sig her kl. 23.30, hvor jeg sidder og skriver. Det tegner godt for i morgen, hvor vi vil køre videre nord på, hvor vi skal se om vi kan komme ud og river rafte. Hvis ikke det blæser i morgen kører vi. Ellers må vi vente til det holder op. Det kan nemlig godt være farligt med den kraftige blæst, når man kører med en campingvogn.
Tirsdag den 17.6
Blæsten havde lagt sig helt i løbet af natten og det havde temperaturen også. For første gang behøvede vi ikke at have ventilatoren tændt og vi brugte vores dyner.
Vi fik sen morgenmad og gik i gang med at pakke straks derefter. Det tog ikke mere 45 min at pakke det hele, til gengæld tog det noget længere tid at få campingvognen ud fra vores parcel. Jeg troede den kunne drejes om sin egen akse, så jeg kunne bakke bilen ind og trække den ud, men det gik slet ikke. Winnie havde på forhånd sagt, det ikke var en mulighed, men jeg mente nu nok jeg havde en bedre dømmekraft. Det gik ikke. Pladsen var for smal til at kunststykket kunne lykkedes. Derfor måtte vi gå tilbage til Winnies plan og heldigvis, kom de hollandske naboer os til hjælp. Vognen kom tilbage til, hvor den stod, og bagefter skubbet over på den anden side af vejen på hollændernes plads. Herefter kunne jeg bakke bilen op ad bakken og koble vognen på. Jeg kørte nu ned ad bakken og rundt, så jeg holdt oppe på vejen foran vores plads.
Vi fik betalt og kørte videre op til Sibenik, hvor vi gik i storcenter og stor handlede. Frokosten fik vi på Mc D.
Herefter en times kørsel til Novigrad, som ligger øst for Zadar inde i bugten, hvor motorvejs broen går over ved Parklenica.
Turen ind ad de små veje, førte os igennem et lidt uhyggeligt område. Der var mange tomme huse og ruiner med skud huller fra Balkan krigen, på en strækning over 6 km. Meget underligt at tænke på, hvad der har foregået her, og så se det med sine egne øjne.
Novigrad med Parklenica i baggrunden.Vi fik en plads helt ude ved vandet. Vandet her er ikke helt så lækkert som ved Adriatic.
På pladsen spurgte vi om muligheder for at komme ud og river rafte. Alle ture var booket for i morgen, men vi kunne komme med på torsdag. Det er dog for sent for os, idet vi også vil nå et badeland i Slovenien på vej hjem.
En smuk solnedgang, efter endnu en solrig dag.
På pladsen var der nogle farverige hytter som kunne lejes.
Onsdag den 19.7
Jonathan havde sovet inde i campingvognen i nat fordi vi ikke rigtig kunne finde en skyggeplads til teltet. Det resulterede i at Winnie havde svært ved at få sin nattesøvn. Jonathan ligger rigtig uroligt om natten, og det i en sådan grad, at campingvognen ryster når han vender sig. Winnie har derfor ikke fået så meget søvn i nat.
Vi pakkede sammen efter morgenmaden og fik vekslet 1700 Kn til euro 232 Euro.
Herefter gjaldt det om at komme af sted. Campingpladsen i Novigrad, lå ned ad en forholdsvis stejl bakke og vi gjorde derfor det, at Winnie og Jonathan skulle stå oppe for enden af bakken og stoppe den tværgående trafik, når jeg kom med fuld fart op ad bakken. Bakken var måske 200 meter lang. Bilen blev sat i første gear og så gik det af sted. Da jeg kom op over toppen, kunne jeg kun lige få campingvognen med op at holde på toppen, fordi der så holdt en varebil og spærrede for mig. Vejen var så smal, at der kun var plads til, at èn bil kunne passere forbi ad gangen. Han fik flyttet sin bil og Winnie og Jonathan kom ind. Vi fortsatte ned til havnen i byen. Her holdt vi ind for lige at tjekke lys på Vognen.
Vi fulgte gps'en ud til motorvejen, og den ledte os ad en anden rute end den vi kom ind til pladsen. Vi så derfor ikke så mange sønderskudte huse.
Vi kørte igennem et område, hvor der var nye huse side om side med nedskudte huse fra krigen,
Samt en tidligere skovbrand
.
Vi holdt ind og spiste frokost på en motorvejs restaurant. Det var noget svært, at få bestilt sin mad, fordi flere af de retter vi ønskede ikke var mulige at få. Men alligevel, fem gange varm mad til 160 Kn, er jo billigt.Kl. 16.30 ankom vi til Terme Ptuj efter at have kørt af sted kl. 11 fra Novigrad. Vi fik tjekket ind og fundet os en plads. Vi fik lidt koldt at drikke, inden vi gik en tur i badelandet inden aftensmad.
Så kom vi på plads. Det var næsten som at være hjemme i Danmark så grønt var der.
Jeg fik nu repareret pop up teltet endnu engang, så det var muligt at slå det sammen igen. Det fyldte alt for meget når stængerne var knækket.
Vi fik aftensmad og slappet af inden sengetid.
Det var mærkeligt igen at kunne lugt græs som hjemme i Danmark, hvilket vi alle gav udtryk for på forskellig vis. Asta sagde der lugtede som hjemme i Danmark. Senere på aftenen kunne man også lugte køernes kokasser.
Torsdag den 19.7
"Store" problemer her til morgen. Asta ville lave kaffen. Hun fik vand og mælk i en gryde og fik den varmet godt op. Da den så skulle hældes i en termokande, viste det sig at mælken var for gammel. Der måtte ny mælk til. Det lille brødudsalg, som er på pladsen, havde ikke noget mælk men en masse sodavand. Ja og for den sags skyld, havde de heller ikke noget brød kl. 9.00. Alt var udsolgt og der var stadig to timer til den lukkede.
Jeg kørte af sted efter mælk og fandt en Mercator 1 km væk. Her købte jeg mælk, vand og croissanter, som Jonathan gerne ville have.
Nogle fantastiske rutsjebaner, som bare måtte prøves igen og igen.
Hjem og få frokost og derefter ud og handle, inde i Ptuj by. Vi købte ind til de næste par dage af både frokost og aftensmad, hvis nu vi ville køre videre i morgen. Vi havde i løbet af dagen snakket om evt. at køre videre i morgen og tage i en forlystelsespark i Tyskland, Heidepark.
Senere på eftermiddagen bestemte vi os for at blive et døgn længere og nyde det gode vejr, ca 30 grader, frem for at køre nord på til det mere ustadige vejr. Desuden ville vi få en hvile dag mere på denne måde.
Da vi havde handlet og fået sat varerne på plads, tog vi vandlandet igen, hvor vi blev et par timer inden vi forlod stedet igen. Det viste sig der var en låge direkte fra campingpladsen til vandlandet, som vi ikke havde set. Det var der ikke sidst vi var her. Vi aftalte med familien Gleerup, at tage ud og spise sammen på et pizzeria, som ligger 500 m fra pladsen, til aften.
Sidst vi var her på pladsen, lå vi under de store birketræer tæt ved den gamle toiletbygning, hvor der var grønt græs og lige op til majsmarken. Nu er der stillet nogle store vintønder op som udlejes som campinghytter.
Pladsens kemi toilet.
Dette er pladsens brusekabiner, bag de gule døre.
Fredag den 20.7
Det var i dag at vi igen tog afsked med Familien Gleerup. Efter morgen maden, havde de pakket sammen og vi sagde farvel. Vi blev enige om, vi i dag ville tage en tur ind i byen Ptuj.
Vi kørte op til slottet, som ligger lige ud til floden Drava med en meget flot udsigt.
Slottet var fra det 11.- 12. Århundrede og lignede i sin byggestil Karlstejn slottet i Tjekkiet.
Den smukke slotsgård.
Vi får en dejlig is-kaffe og is dessert.
Udsigten fra slottet ud over floden.
Efter aftensmaden og pigerne var puttet i seng ved ni tiden begyndte det at blæse en del. Temperaturen var også faldet og vi måtte have de lange bukser og langærmede bluser på. Der havde ikke været mere end 25 grader i dag.
Jeg pakkede det meste af vores ting ned så vi kunne komme af sted forholdsvis tidligt næste dag.
Lørdag den 21.7
Uret ringede kl. 7.00 og jeg hentede morgenbrød i den lille biks. På det tidspunkt var der et stort udvalg af brød.
Vi fik spist og pakket sammen og kom fra pladsen kl. 8.45.
Morgenmaden spises med truende regneskyer inde i Østrig, som vi kørte ind i 2 timer senere.
Der var dog et lille problem. Døren til campingvognen kunne nu ikke låses, efter vi holdt eftermiddags rast. Jeg har endnu ikke fået låsen lavet idet, at jeg afbestilte den lås drengene skulle tage med, fordi låsen kom til at virke igen.
Det var utroligt, så mange danske campingvogne som der var og blev ved med at komme til pladsen. Mindst 12 stk. talte jeg.
Her holder vi bag ved slottet.
Efter en forholdsvis kold nat, hvor der lige blev tændt for varmen inde i vognen, pigerne frøs, stod vi op til solskins vejr.
Jeg hentede morgenbrød inde i receptionen og betalte med det samme. Prisen for brød, tre voksne og to børn, strøm og en overnatning var 35,20 Euro. Forholdsvis dyrt synes jeg.
En dejlig morgenmad på en kold morgen, ikke lige hvad vi er vant til.
Det viste sig, at jeg glemte at få vores ny indkøbte trappe med ind i vognen fra denne rast. Øv.
Så skal der spises og strækkes ben.
Trafikken begyndte at tage til, her mellem Magdeburg og Hannover. Det var dog intet i forhold til, da vi flettede sammen med A7 ved Hannover. Sammenfletningen gik fint og der var tæt trafik i tre vognbaner. Efter 50 km var trafikken løst op igen lige indtil vi kom 11 km før Elbtunnelen i Hamborg. Her var der meldt 11 km kø til tunnelen. Det tog en time at holde i kø hen til tunnelen, hvorefter der igen var tæt trafik mod Danmark.
Første raste plads efter Hamborg holdt vi pause igen. Vi skulle have noget kaffe og en is. Vi holdt aften pause på Mc D på en autohof, inden vi nåede op til Skandinavien park, hvor der lige skulle provianteres lidt.
Så blev det Sigrids tur til at kravle ind ad service klappen.
På parkeringspladsen ved Skandinavien park ville jeg ind i campingvognen medens Winnie og Jonathan handlede. Da jeg tager i døren som er låst med gaffatape står jeg nu med dørgrebet i hånden og cylinderen falder på jorden. Døren kan ikke åbnes. Jeg tømmer rummet under Sigrids seng og får Sigrid til at gå ind ad service klappen for, at låse døren op, hvilket lykkedes. Jeg får sat det nogenlunde sammen, dog uden at det virker og vi får indkøbene ind i vognen.
Nu går sidste tur mod Danmark, nærmere bestemt Odense.
Vi er hjemme igen kl. 17 ved vores hus og har haft en dejlig ferie. Der har været små problemer undervejs med en lyd, som vi ikke kunne få til at forsvinde og så problemer med døren til campingvognen. Resten af ferien har været rigtig god og kan sagtens opveje de småproblemer.
Vupti, så gik der fire uger :-)
Billedet er fra vores første aften på ferieturen 2012 til Kroatien.
'Ferier går alt for hurtigt
Winnie & Keld
Super hyggelig og spændende læsning :-)
SvarSlet